× Inden du køber en MX-5, er der mange ting der skal overvejes. Diskutér dem med klubbens medlemmer her!
Du behøver ikke, at være registreret medlem for at skrive.

Se også klubbens tidligere formands artikel; mx5club.dk/laesestof/bilen/foer-man-koeber
Se i øvrigt Wikipedia om MX-5: en.wikipedia.org/wiki/Mazda_MX-5

Første mx 5

08 okt 2017 01:42 #23600 af Claus Hansen
Hej alle:cheer:

Har forelsket mig i sådan en mx 5 , men er noget forvirret, det er alligevel mange penge for en ældre bil
så vil jo gerne ikke dumme mig
kommer fra mc verdenen, hvor jeg syntes det er noget nemmere at gemenskue
har styr på na og nb modeller, har prøvet både 1,8 og 1,6 . og der er ikke nogen trivel, det skal være
en 1,8
buget , er omkring de 90
har kigget på den sølvgrå 2001, der er til salg her på siden , har dog et højt km tal, men farven passer mig
og virker som om den er velplejet , kan også se at Andreas har passet den
Der står også en, jubilerums model, ved Andreas 2fast, den her der er lavet i de 7500 styk
der ikke så pjattet ,med det blå tema inden i bilen ,men det kan der vel ændres på:)
Hvad syntes experterne ?

På forhånd tak
08 okt 2017 09:22 - 08 okt 2017 09:53 #23601 af LarsM
Hej Claus

Som tidligere motorcykelkører kan jeg godt forstå, at MX5 markedet virker forvirrende, for man skal se sig virkelig godt for. Der kan gemme sig meget omkostningskrævende rust- og mekaniske reparationer i tilsyneladende fine biler. Læs eventuelt min historie:

Min historie

At en bil er serviceret hos Au2fast er en god start, men for at være sikker på den aktuelle stand, vil jeg anbefale dig, at du får Andreas til at gennemgå bilen inden du køber, så du kender den faktiske stand på købstidspunktet, og hvad det koster at udbedre eventuelle mangler - Enhver seriøs sælger vil være indforstået med det :)

En god og fejlfri bil holder prisen ret godt, og er klart det både sjoveste og billigste valg i længden.

Et budget på 90 er nok lidt i underkanten, hvis du vil have en NB, der er helt rustfri, i mekanisk perfekt stand, og har lav kilometerstand.

Blot så du har noget at sammenligne med prismæssigt. Min egen NB er en af de få helt rust- og fejlfrie perler, der kun har kørt knap 55000 km, og som Andreas ved service og gennemgangen den 3 oktober i år beskrev som "fås ikke bedre". Når (eller hvis) jeg sætter den til salg, for at opgradere til en ND 2,0 til næste år, skal den koste i omegnen af 115-120.

Bedste hilsener
LarsM
Følgende bruger(e) sagde tak: kem
08 okt 2017 12:42 - 08 okt 2017 13:01 #23603 af BoN
Velkommen Claus

Her et link så du kan se hvad de forskellige mxére indeholder.: www.automobile-catalog.com/model/mazda/mx-5_2gen.html
Jubii som jeg selv har, udmærker sig ved at have bilstein undervogn, spærredif, 6speed gearkasse, samt tårnstiver i front som standart udstyr.
Hvis du tænker på efterfølgende at hente lidt flere heste i form af kompressor, er NB fra 1999 & 2000 uden vand-metanol indsprøjtning, hvorimod 2001 til 2005 kræver dette, for at være tüf godkendt. NA 1,6 kan også monteres med kompressor og lander så vidt jeg husker på 150 HK.
Jeg kan anbefale Au2fast som forhandler, han giver 100% garanti det første år, så hvis det skal være en daily driver er det jo fint. Jeg var dog så sikker da jeg handlede med ham, at såfremt der var noget der skulle brække sig, skulle jeg nok få det til at ske i løbet af de første 6 mdr. og da bilen alligevel var tænkt som en sommerbil købt i foråret, havde jeg jo ikke den store glæde af af et helt års garanti, så fik på den baggrund et prisafslag, god jagt.

NB 10th anniversary
Trykladet med Rotrex
08 okt 2017 16:28 #23604 af AS DK

Claus Hansen skrev: Der står også en, jubilerums model, ved Andreas 2fast, den her der er lavet i de 7500 styk
der ikke så pjattet ,med det blå tema inden i bilen ,men det kan der vel ændres på:)
Hvad syntes experterne ?


Nu er jeg lidt "farvet" ved selv at have en Jubii og mener derfor ikke at man ikke skal ændre for meget ved det blå tema i bilen. Du kan lave mange tekniske ændringer på en Jubii, men du vil få svært ved senere at sælge den, hvis du ændrer dens blå DNA.

Ellers skal du vælge en Miracle fra 1999 - 2000 som har nogenlunde samme tekniske specifikationer, men andre farver.

Arne Sørensen
Jubii nr 2487 Rotrex kompressor by CCR-Racing
Holdt kørende af Au2Fast
08 okt 2017 21:42 #23606 af claus hansen
Hejsa

Og tak for velkomsten , og de fine svar:)
Var oppe ved 2fast,i dag og se jubi modellen, og nej det blå tema er som okay , den indenholder ihvertfald
en del extra ting , undervogn osv
vis man bytter læder omkring gearstang, til sort , er det vil ikke noget problem ,hvis man gemmer de originale dele
Det er vist også ,denne bil. Man har nemt ved at sælge igen ,eller bytte til anden model , hvis man vil opgradere engang
Den sølvgrå 1,8 sport ,fra 2001 , kan han nu også kun sige godt om
Hvad siger i om selve sports modellen ?.
Forstod ikke rigtigt ,hvilken der kan sættes tryk på .uden at lave om på for meget ?
Kan heller ikke finde den sport 1,8 2001 på det link der blev lagt

Forsat go søndag

Claus Hansen
5560 Årup
09 okt 2017 08:31 #23608 af BoN
09 okt 2017 14:59 #23609 af PSN
Hej. Jeg har en 2001 sport model. En sport model har samme undervogn, LSD og 6 gear. 16” fælge. Forskel finder du i motoren som har fået VVT = +6hk også er en 2001 en facelift med andre lygter, sæder, centerkonsol, dørbeklædning m.m. En sport model har større bremser end normalt. Jeg ved ikke om det også gælder en jubi.
10 okt 2017 09:55 #23619 af Henr1k

BoN skrev: Hvis du tænker på efterfølgende at hente lidt flere heste i form af kompressor, er NB fra 1999 & 2000 uden vand-metanol indsprøjtning, hvorimod 2001 til 2005 kræver dette, for at være tüf godkendt.

De nye kits har intercooler og har ikke vand-metanol indsprøjtning

PSN skrev: Forskel finder du i motoren som har fået VVT = +6hk

Det er vist kun på papiret, der er flere der har været på rullefelt og fået målt omkring 139 i stedet for 146 hvor de "gamle" 140 er målt til omkring 142.

Jeg har selv en 2001 Sport og hvis du vil på bane, så har den allerede tårnstiver, torsen-diff og de store bremser som kan klare kompressor og semislick med opgraderede bremseklodser.
Der er også bilstein undervogn, men ved at der er nogen der sætter en anden på alligevel.
Der er flere der mener at 5 trins skifter bedre end 6 trins, men den skulle kunne klare flere heste.
10 okt 2017 13:41 #23621 af Roadster
Jeg kan klart anbefale dig at handle hos Andreas. 2 gange har jeg handlet der, og første gang fik jeg skiftet kobling, tændspoler og et par småting. Det blev udført med både et smil og en gratis lånebil.
Det koster lidt ekstra for garantien, men jeg ville ikke undvære den tryghed.
Den første var en fin NB 1,8 Sport fra 2001. Efter min mening er Faceliftet i 2001 lidt ekstra værd.
Dog synes jeg, at affjedringen er lige hård nok, og 6-trins kassen lidt upræcis.
Skal du bruge den som sommerbil så vent til foråret. Du kan evt. fortælle Andreas, hvad du ønsker.
Go´jagt.
11 okt 2017 19:38 #23629 af PSN
Hvis gearskiftet er upræcis, så skyldes det blot en slidt nylon bøsning og mangchetter. 500kr og en times arbejde, så er det så godt som nyt igen.
FL. Har også tågelygter, sikkerheds lås i døre og bagklappen.
Bilag:
Leveret af Kunena Forum