× Beskrivelser af medlemmernes egne (ikke klubbens) ferieture, planlagte såvel som afholdte, til inspiration for andre.

Norge - spring over hundredvis af transport km..

06 maj 2018 22:43 - 07 maj 2018 06:36 #24601 af Birk - Hald Ege
Læser med stor fornøjelse om de forskellige ture til Tyskland med mange hundrede km transport - da jeg ikke bryder mig om mange km transport, kan jeg anbefale at komme sovende til smukke oplevelser, små fjellveje med høje snekanter, bjergveje, fjorde, fosser, blomsterdale, sjove færger, o.m.a.
Jeg har de sidste 2 år været på 4 MX-5 ture med venner, også "fritidsforskere" som jeg i Norge, og det har været store oplevelser, her er årets maj-tur, som måske kan inspirere andre, der ikke vil køre timevis(og i år vil fruen med, da hun har hørt om de store oplevelser, vi mænd har haft!):

Mandag den 28. maj
Afgang med FJORD LINE fra Hirtshals kl. 20.00 - med standard kahyt på dæk 8, aftensmadpakke på havnen før afgang.

Tirsdag den 29. maj
- ankomst til Stavangers færgehavn Risvika kl. 6.30, men vi bliver liggende i vores kahyt….og færgen fortsætter mod Bergen afgang kl. 8.00.
Morgenmaden nydes i panorama restaurant med lækkert norsk morgenbord kl. 9.00, mens vi sejler indenskærs mod Haugesund og videre mod Bergen, som anløbes kl. 13.30, efter en sejltur indenskærs, så smuk som med HURTIGRUTEN…..
Hvis vejret er godt, parkeres bilen lige efter udkørsel fra færgen i P-hus Klosterkælderen i centrum af Bergen, og den smukke havnefront BRYGGEN udforskes, inden kørsel (ca. 2,5 time) til “Norges blomsterdal” ved Sørfjorden i Hardanger af smukke veje langs fjorden, forbi flere fosser, overnatning på “Ullensvang Gjesteheim” i Lofthus i 2 nætter med morgenmad - og måske blomster endnu nogle af de over 200.000 frugttræer omkring Lofthus…

Onsdag den 30. maj
en hel dag ved Sørfjorden - mulighed for køreture til Eidsfjord, Hardanger-Jøkulen, Vøringsfossen, Folgefonne Nationalpark og lette vandrestier i områdets frugtplantager…

Torsdag den 31. maj
- efter morgenmaden kørsel (ca. 3,5 time) til “Ryfylke Fjordhotel” i Sand over den smukke vinterstengte højfjellsvej fra Røldal til Sauda, mulighed for afstikkere undervejs f.eks. “Almannajuvet” gamle zinkminer med spændende arkitektur, “Amerikaner-byen” i Sauda, Svandalsfossen, Høsebrua lige ved Laksestudio Suldal, overnatning direkte ved fjorden i dejligt hotel med morgenmad.
“Den nasjonale turistveien Ryfylke”, Rv 13, går gjennom Sand.

Fredag den 1. juni
- efter morgenmaden kørsel mod Stavanger( ca. 3,5 time), med fantastiske gode veje og smukke udsigter, bl.a. stop ved Årdal Gamle Kyrke og stadig på “Den nasjonale turistveien Ryfylke”, Rv 13, samt mindre færgetur undervejs.
Mulighed for afstikker til Klosteret Utstein, som er Norges eneste bevarede klosteranlæg fra middelalderen nord for Stavanger på den smukke ø - Klosterøy, Helleristninger på Solbakk - unik sted med 2 bådtyper, og/eller gåtur rundt i den smukke hvide bydel “Gamle Stavanger”.
Afgang fra Stavangers færgehavn Risvika kl. 20.00 og kl. 21.00 nydes den formidable aftenbuffet med skaldyr, fisk, kødretter, oste, samt fri øl, vand og vin med udsigten til skærgården syd for Stavanger og senere på aftenen tørnes ind i kahytten.

Lørdag den 2. juni
- efter en forhåbentlig god nats søvn - anduves Hirtshals kl. 7.30…

Links til hjemmesider:
www.fjordline.com/da/
www.ullensvang-gjesteheim.no
ryfylkefjordhotel.no/wordpress/
Lysbilledshow fra 2016:
Bilag:
Følgende bruger(e) sagde tak: CEV-Hammel, EKM, kem, Per, HelgeBJ-Horsens, Kristian - Horsens, Per - Kolding
07 maj 2018 08:59 #24602 af Tom - Breje
Hej Birk,
tak for info og inspiration.

Jeg ved at det er meget flot i Norge, når vejret arter sig, ved også at det ikke er helt billigt.

Vedrørende "transport km" - så er vores bil jo rent faktisk beregnet til transport, og skal jeg til Hirtshals så er der næsten samme antal km som til de sjove veje i Tyskland, og tiden er ikke længere når man regner tiden med for ankomst/ventetid før færgeafgang.

Hvad er dit budget for en tur som du skal på?? Uden alt det løse, blot færge, logi og mad morgen og aften.

Turene til Tyskland er primært beregnet på svingveje i hurtigt tempo og med indbygget lidt kultur/oplevelse/seværdighed én gang på hver tur. Naturen er også ret flot med bakker og blomstrende træer (nogle til frugter).

Har været i Norge (Lillehammer) for mange år siden, og et lille smut i den sydlige del for få år siden, og set og læst om de flotte "billeder" på vestkysten, men jeg vælger hellere at køre sydpå, trods de mange transport km, men jeg elsker bare at køre i min MX5, selv helt til Lombardiet i Italien. Forventningens glæde får jo én til at bruge tid på landevejen.

Håber vi alle får en dejlig tur, uanset retning.

Tom - Breje
2005 NB 1.8 FL SPORT
Sunlight Silver
Følgende bruger(e) sagde tak: Ib - Lemvig, Birk - Hald Ege
08 maj 2018 12:17 - 09 maj 2018 09:07 #24611 af Birk - Hald Ege
Hej Tom

Sådan er vi jo heldigvis forskellige og til lange køreture foretrækker jeg vores høje, komfortable Citroen C4 Picasso, men “nogen er jo til moren andre til datteren!”

Fra Hald Ege til Hirtshals er der 150 km og til Melle 600 km, så det er en stor km forskel for os i det midtjyske.

I Norge står natur- og kulturoplevelserne i kø, så det bliver altid til flere end et stop/besøg pr. dag, og så er det oplevelser med naturskønne svingveje ikke altid i hurtigt tempo og ikke så mange km pr. dag, som åbenbart i Tyskland, og så nydes den smukke sejltur til Bergen, langs den norske skærgårdskyst.

Norge er ikke et billigt ferieland,(men vi kender priserne, da vi har været på ferie i Norge over 40 gange, sidst 2 uger i februar i år), men kursen er d.d. 1 dkr. = 0,77 Nkr., så det hjælper lidt, og så skal der ikke tankes mere en en gang i Norge - 95 oktan ca. 16, - Nkr./liter, diesel 1 kr. mere.

hotel m/eget bad og morgenmad - knap 1200,- Nkr. pr. nat.

aftensmad ca. 150 - 300,- Nkr. pr person, en øl til maden 70- 80,- Nkr. (vi drikker norsk vand).

overfart t/r med FJORD LINE m/ standardkøje og morgenmad - knap 4000, - dkr. i alt (medlem af FJORD CLUB) - overfartspris afhængig af ugedag og bestillingstidspunkt, vi har valgt hjemrejse fredag, som er en “dyr” dag.

Luksus - tag-selv buffet m/ fri øl, vin og vand på hjemrejsen fra Stavanger 350,- Nkr. pr. person.

Billigere færgeoverfart er med FJORD LINE´s katamaranfærge, som sejler mellem Hirtshals og Kristianssand..men så er der mange timers kørsel til Bergen, regn med max. 50 km/t i gennemsnit.


Tak for kommentaren, håber selvfølgelig også at alle får nogle gode forårsture i syd eller nord…


Følgende bruger(e) sagde tak: Harlou, Tom - Breje, Per, Weis - Ølgod, Ib - Lemvig
14 maj 2018 15:48 #24658 af Weis - Ølgod
@Birk - Hald Ege, jeg forstår ikke de personer som tør sidde ude på kanten af Preike stolen, der er dælme langt ned til vandet :)

2006 NC 2.0 Blå
Følgende bruger(e) sagde tak: LCollstrup, Birk - Hald Ege
15 maj 2018 11:16 #24665 af Birk - Hald Ege
Jeg forstår heller ikke de personer, som sidder med benene ud over kanten, der er immervæk over 600 m lodret ned.
Vi spiste vores frokost på klippen, men måtte afbryde den, da der dukkede japernere op, som absolut skulle tage selfies med hop ]helt ude på kanten...da fortrak vi til lavere liggende klipper!!
Turen frem og tilbage knap 6 timer(turistguiden siger 4 timer), kan klares af alle i alm. form, husk gode sko/støvler! - men vi så en japaner i badetøfler, han var også nået derud!
Det er virkelig en oplevelse for livet!
Kom fra morgenstunden inden der vælter i tusindvis af turister ud på ruten, og så i maj eller september.
15 maj 2018 14:13 - 15 maj 2018 14:22 #24666 af Weis - Ølgod
19 maj 2018 00:12 #24684 af Birk - Hald Ege
Så er det nu, hvis du vil have en meget billig overfart til Norge med FJORD LINE, jeg har netop modtaget dette tilbud - incl. det fine morgenbord på udrejsen fra Hirtshals, begrænset antal billetter - efter "Først til Mølle" princippet.:

www.fjordline.com/da/tilbud-overfarter/4...ilbud_bilpakke_HH-LA
20 maj 2018 21:49 #24691 af EKM
Til info inden i planlægger for meget:
På det internationale MX5 træf i Wales var der også norske deltagere. En af disse arbejder med at lave en tur til Norge næste år. Sandsynligvis bliver det sidste weekend i juni. Udgangspunktet vil blive i Kristiansstad.
Nærmere info og indbydelse til dette kommer senere.
21 maj 2018 09:54 #24693 af jestbest
Else, det lyder godt. Vi er der altid om vinteren ,normalt i Hovden hele familien for at stå på ski; men de seneste år har Bente netop talt om det kunne være sjovt med en tur om sommeren. Den er vi med på. Bente og Jens
Følgende bruger(e) sagde tak: EKM
21 maj 2018 10:32 - 21 maj 2018 10:40 #24694 af Mejlstrup

EKM skrev: Til info inden i planlægger for meget:
På det internationale MX5 træf i Wales var der også norske deltagere. En af disse arbejder med at lave en tur til Norge næste år. Sandsynligvis bliver det sidste weekend i juni. Udgangspunktet vil blive i Kristiansstad.
Nærmere info og indbydelse til dette kommer senere.


Det lyder som den årlige sommertur, som de plejer at afholde rundt om i Norge sidst i juni hvert år. . Det kan kan kun anbefales! Nordmændene er meget "koselige" folk, og på turene de sidste år har der været op mod 50 deltagende biler. Anne og jeg deltog på turen til Gautefal i 2006. Vi boede i nogle store luksushytter i Gautefal. Her var der flere dagsture og masser af socialt samvær med "rekespisning" m.m.
Derudover kombinerede vi turen med nogle ekstra kilometer rundt om Jotunheimen. Høj sol alle 12 dage i Norge.B)

www.mx5-miata.no/phpbb/viewtopic.php?f=1&t=21556


Bilag:
Følgende bruger(e) sagde tak: EKM
21 maj 2018 13:07 #24696 af Helge

EKM skrev: Udgangspunktet vil blive i Kristiansstad.

Hej Else.
Ku’ det tænkes, at Sættenissen har været på spil.
Så der menes Kristiansund eller Kristiansand i Norge,
og ikke Kristianstad i Sydsverige B)

ND 1.5 Edition 2016 SoftTop Soul Red Metallic
Tom Hall: ”This isn’t a car to be measured in MPH or MPG, but in "SPG" — "Smiles Per Gallon."
21 maj 2018 18:33 - 21 maj 2018 18:41 #24701 af Birk - Hald Ege
Til Else og Niels

Tak for information om den norske MX-5 klub´s tur i 2019 og før..

- måske også en mulighed, at der planlægges en "dansk" MX-5 klub-tur til NORGES LAND i
2019...?
- hvis ja, er der så et par medlemmer,som vil være med i planlægningen? jeg deltager gerne...hvis evt. fællestur bliver uden for skoleferien..

pinsehilsen Poul Birk

fotos fra Gular-fjellet 2017
Bilag:
Følgende bruger(e) sagde tak: Per
Leveret af Kunena Forum