× Snak om planlagte og overståede ture i klubregi. Venligst benyt ikke denne kategori til at annoncere nye ture; brug kalenderen.

Vesthimmerland 2018

13 jun 2018 16:16 - 13 jun 2018 16:19 #24838 af Mejlstrup
Desværre måtte Karin og Birgers Karup-tur d. 30. juni aflyses. Der kommer nu et alternativ.

Efter aftale med Poul Erik Bjerregaard har jeg valgt at flytte Vesthimmerlandsturen. Turen var oprindeligt beregnet til en tur med Roadsterklubben i Aars og et par ”nyere klassikere” fra Aalestrup Classic. Holdet kunne så fyldes op med MX-5ere.
Jeg har rettet lidt i turen, så den nu passer til 30 MX-5ere. Turen lægges i kalenderen her på hjemmesiden (hold øje med hvornår det sker) Selv om man havde tilmeldt sig Karup-turen, så kræver denne tur ny tilmelding. Måske har nogen pga. aflysningen lovet sig til noget andet. Eller man ikke har lyst til en tur i dette område. Så måske er der plads til nye deltagere. Først til mølle.

Vi starter med et rundstykke og en kop kaffe. Frokosten betales af deltagerne selv. Og eftermiddagskaffen havde jeg tænkt skulle være et sammenskudsgilde. Så er der et par stykker, der har mod på at bage en kage, så skriv det gerne på tilmeldingen under ”Evt. supplerende info”.

Kalenderen opdateres senere med lidt mere indhold om turen. Komplet turbeskrivelse sendes til alle deltagere.

Bilag:
Følgende bruger(e) sagde tak: Harlou, Lund
14 jun 2018 16:46 #24842 af Mejlstrup
Det skulle nu være muligt at tilmelde sig turen i kalenderen her på siden.
Følgende bruger(e) sagde tak: EKM
Leveret af Kunena Forum