Firmanavn · adresse · Tlf. xx xx xx xx · info@mail.dk
AFLYST - Generalforsamling 2020
Kategori: Klub arrangementerOprettet: 29-09-2019 af Steen Bjerregaard ChristiansenBEMÆRK - FLYTTET TIL 3. OKTOBER 2020
Som optakt til generalforsamlingen 2020 er det lykkedes os at få bilanmelder Henrik Dreboldt, Berlingske Tidende, til at komme og holde et foredrag for os.
Det bliver altså 3. oktober 2020 kl. 11.00 på Gyrstinge Skovkro – hvor der er frokost kl. 12 og generalforsamling kl. 13.
Henrik holder et indlæg, der tager udgangspunkt i rollen som anmelder, men som er krydret med en lang række anekdoter fra mange år i motorjournalistikken – og, som Henrik lover, ”der skal nok fokuseres lidt ekstra på den lille japanske sportsvogn…”Der er ikke særskilt tilmelding til foredraget, vi sørger for, at der er plads til dem, der har meldt sig til generalforsamlingen.
Vi mødes kl.11.00 til foredrag eller 12.00 til frokost på Gyrstinge Skovkro. https://skovkro.dk/
Seneste tilmelding til frokosten er 1.10.2020 kl. 12.00.
Ønsker man kun at deltage i generalforsamlingen starter denne kl. 13.00. Her vil der blive serveret kaffe og kage.
Ønsker man IKKE at deltage i frokosten, men KUN i generalforsamlingen skrives dette tydeligt i tilmeldingens kommentarfelt, da klubben indestår for kuvertprisen.
Dagsorden
-
Valg af dirigent.
-
Valg af referent.
-
Formandens beretning om det landsdækkende arbejde.
-
Kontaktpersonernes beretning om det regionale arbejde.
-
Eventuelle beretninger fra underudvalg.
-
Fremlæggelse og godkendelse af regnskabet for det foregående år af regnskabsføreren, som fremlægger revideret regnskab både for regionerne og det landsdækkende arbejde.
-
Indkomne forslag.
-
Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingenter, gebyrer m.v. for det efterfølgende år. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent i 2021.
-
I lige år valg af regnskabsfører samt et bestyrelsesmedlem. (Birgit og Steen modtager begge genvalg)
-
I ulige år valg af formand, samt til hver region en kontaktperson samt suppleant. Hver region stemmer hver for sig (Jane har ønsket at træde tilbage – Ole Stang indtræder i stedet. Der skal vælges ny suppleant for 1år)
-
Valg af revisor (Poul modtager genvalg) samt revisorsuppleant.
-
Eventuelt.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt være fremsat over for bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag offentliggøres på hjemmesiden senest 7 dage før generalforsamlingen.
Stemmeberettigede på generalforsamlingen er medlemmer, der har betalt kontingent for indeværende år. Medlemmer med begrænset kontingent i henhold til § 4 stk. 4 har stemmeret. Valg og afstemninger afgøres ved almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed bortfalder forslaget.
Der kan stemmes med fuldmagt. Hvert medlem kan medbringe en fuldmagt.
Husk: Klubben betaler ½ broafgift til de der krydser bæltet.
Gyrstinge Skovkro 33, 4173 Fjenneslev