Firmanavn · adresse · Tlf. xx xx xx xx · info@mail.dk
“Skagen Svingtur” fra Ålbæk Havn.....
Kategori: Klub arrangementerOprettet: 10-11-2020 af Poul Birk“Skagen Svingtur” fra Ålbæk Havn. Bemærk venligst, at der køres samme rute - som i 2020…!
Mødested: P-pladsen på Ålbæk Havn (syd for Skagen) - Her er der off. toilet.
Mødetidspunkt: lørdag den 7. august 2021 kl. 9.00 - Afgang: Kl. 9.15
Efter udkørsel fra Ålbæk gennem Måstrup Mose, forbi Mosberg og mod Hjørring Bjerge på små veje - syd for Tornby mod Lønstrup og så mod Rubjerg Knude Fyr (kaffestop her og evt. vandring til fyret, toilet). Efter kaffepausen går turens anden del syd om Hjørring bl.a. gennem Rakkeby, Katsig- og Tolne Bakker, hvor der gøres et stop ved smukke Tolne Skovpavillion, toilet - efter dette korte stop videre over Jerup- og Hulsig Hede til parkering på Skagen Havn.
Fortæring:
Turen afsluttes med samlet frokost på HOTEL SKAGEN - der kan vælges mellem 2 retter i tilmeldingen:
3 hjemmelavede fiskefrikadeller med remoulade, groft rugbrød og hjemmesyltet agurkesalat til 110,00 kr. skriv A og antal
eller
Pariserbøf med div. tilbehør også til 110,00 kr. skriv B og antal på tilmeldingen, tak!
For ikke medlemmer af MX-5 klubben er prisen 140,- kr. pr. kuvert!
Skagen Havn har stillet et normalt lukket område ved Auktionshallen til rådighed for samlet parkering for deltagerne - det er igen i år flot service fra Skagen Havn!
Dagen forventes afsluttet sidst på eftermiddagen, hvor man så kan nyde en is, en kop kaffe eller gå en tur rundt i byen - bilerne må blive på P-pladsen til kl. 18.00……
Turledere:: Ib Yderstræde, Lemvig og Poul Birk, Hald Ege
P-pladsen på Ålbæk Havn (syd for Skagen).
Begivenhedsdetaljer
I tur-beskrivelsen står bl.a. lidt om frokosten, der bliver på HOTEL SKAGEN midt i Skagen.
Skriv hvilken frokost I ønsker:
A) eller B) og antal i kommentarfeltet på tilmeldingen, tak! - og husk medlemsnummer a.h.t. kuvertpris!
Vi vil som tidligere år, forsøge at finde et sted, hvor vi kan mødes fredag aften før turen, hvor de, der ønsker det, sammen kan få lidt at spise!
Det blev så på "DEN BLÅ CAFE" på havnen i Strandby - Strandby ligger ved havet, et par km nord for Frederikshavn.
Tilmelding og valg af meny på opslaget på klubsiden - fredag den 06.08.2021
Vi ved godt, at det kan være svært at finde overnatning i Skagen, for de der vil det, men søg lidt længere sydpå, det kan ofte gøre det lettere at finde logi!