Firmanavn · adresse · Tlf. xx xx xx xx · info@mail.dk
Spisning fredag aften før Skagen Svingtur!
Kategori: Klub arrangementerOprettet: 10-11-2020 af Ib Sidelmann YderstrædeSpisning før "Skagen Svingtur" - fredag 6. august 2021
Fredag aften før ”Skagen Svingtur”, planlægges som de tidligere år en spisning, hvor deltagerne kan mødes til lidt social samvær før “Skagen Svingturen", lørdag 7.august!
Vi havde håbet, at kunne gentage besøget hos Rikke i Sæby Golfcafe, desværre har hun opsagt forpagtningen pr. 28. februar 2021.
Da golfklubben lige nu søger ny forpagter, er det usikkert, om vi kan spise der i 2021.
Vi åbner for tilmelding til denne spisning, primo februar, samtidig med tilmelding til "Skagen Svingtur”, og håber til den tid, at vi har navn på spisestedet!
Opdatering kommer her - når vi ved mere!
Opdatering nr.1 28. januar 2021
Opdatering nr. 1 er slettet da det ikke længere er relevant!
Opdatering nr.2 6. juni 2021
Så har vi været i Vendsyssel på research efter et sted til spisningen fredag aften d.6.august kl. 19:00.
Af forskellige grunde, var det ikke muligt at gentage besøget i Sæby Golfcafè fra sidste år!
Spisningen vil i år finde sted i Strandby, helt præcis på Den Blå Cafe`, Søndre Havnevej 27, 9970 Strandby.
Strandby ligger i ”nordenden” af Frederikshavn, helt ude ved kysten ca. 2 km. øst for vejen til Skagen.
Vi er sammen med Rikke Lundholm, der driver cafèen, blevet enige om at tilbyde følgende to retter.
Strandby Skud med 2 pandestegte fiskefileter, rejer og syltede urter, dressing og grønt til kr. 135,-
Pariser Bøf af ren oksefars med garniture til kr.130,-
I bedes derfor gå ind på jeres tilmelding til spisningen på hjemmesiden under arrangementer, og skrive i kommentarfeltet (ændre min tilmelding) hvad I ønsker at spise.
F.eks kan der stå: ”1x Strandby Skud og 1x Pariser Bøf til os.” Eller f.eks. ”2x Strandby Skud til os.”
I må meget gerne gøre det nu så I ikke glemmer det!! Og senest d.30.juli kl. 18:00!
I skal huske coronapas eller negativ test der er max. 72 timer gammel, sådan er reglerne pt. 6.juni.
Vi er foreløbig dd. 6. juni 10 tilmeldte biler med 20 deltagere i spisningen!
https://www.facebook.com/denblaacafestrandby
Opdatering nr. 3 17.juli 2021.
Der er pt. tilmeldt 11 biler til spisningen, så der er stadig god plads på Den Blå Cafe i Strandby, fredag aften før Skagen Svingtur!
I den forbindelse kan nævnes at Ole Friederich har forhandlet et specialtilbud på overnatning i området.
Det drejer sig om det firestjernede Hotel Jutlandia, beliggende på havnefronten i Fredrikshavn. Prisen for henholdsvis enkelt og dobbelværelse er 899,- og 999,-.
Begge værelsespriser er incl. morgenmad på 6. etage med en fantastisk udsigt over byen og vandet.
Hotellet træffes på 98424200, husk ved bestilling at nævne Mx-5 club som specialtilbud.
Opdatering nr. 4 25 juli 2021.
Der er pt. tilmeldt 14 biler, stadig god plads hvis flere vil være sammen med os på Den Blå Cafe i Strandby fredag 6. august kl. 19:00!
Else og jeg kørte et smut til Strandby fredag 23. juli, for at ”prøvespise” de to retter vi har valgt at tilbyde jer denne aften.
Else siger god for Pariserbøf og jeg tør godt lægge navn til Strandby Skuddet, alt smagte fint!
Og husk så at tilmeldingsfristen slutter fredag 30 juli!
Husk at være obs. på gældende Corona-regler, de ændres jo jævnligt. Men pt. skal man vise Corona-pas eller negativ test hvis man sidder inde på restauranter!
Og til sidst lige en reminder, check jeres kalender for både spisningen og selve Skagen Svingtur. Af hensyn til de der står på venteliste til Skagen Svingtur!
Arrangeret af Poul Birk, Hald Ege & Ib Yderstræde, Lemvig.
Den Blå Cafè, Søndre Havnevej 27, 9970 Strandby.