Firmanavn · adresse · Tlf. xx xx xx xx · info@mail.dk
Skagen-tur fra Ålbæk Havn...
Kategori: Klub arrangementerOprettet: 04-11-2021 af Poul BirkSkagen-turen i år er vendt i forhold til de tidligere 6 Skagen-ture - så der køres “mod uret” over Bunken,
så på klitheden forbi Råbjerg Kirke, gennem Tolne Bakker og over Ravnshøj og gennem Vrangsbæk,
langs Bangsbo Å til pause ved Herregården Bangsbo´s Botaniske Have (X) og Bangsbo Fort/Pikkerbakken (Y).
Her bliver deltagerne delt i 2 hold:
Hold X og Hold Y
Hold X er for de blomster/have interesserede og is-spisende.
Hold Y er for de godt gående, 15 min. i kuperet terræn til udsigtsplatformen og ingen is.
Turlederne vil lave 2 lige store hold, så det er ikke sikkert, at ønske om valg af hold bliver opfyldt!
Skriv i kommentarfeltet: X eller Y (gælder hele bilen).
Efter pausen samles begge hold på P-pladsen ved Øksnebjerg med et kort fotostop,
videre på små veje mod et “ukendt mål”, hvor der holdes kaffepause.
(Husk kaffe og kage + klapstol).
Efter kaffepausen fortsættes over Katsig Bakker, Sørig og Ålbæk mod Skagen,
hvor der er samlet parkering på Skagen Havn og frokost.
Fortæring:
Turen afsluttes med samlet frokost på HOTEL SKAGEN
- der kan vælges mellem 2 retter i tilmeldingen:
3 hjemmelavede fiskefrikadeller med div. tilbehør til 110,00 kr. - skriv A og antal.
eller
Pariserbøf med div. tilbehør også til 110,00 kr. - skriv B og antal på tilmeldingen, tak!
Skriv i kommentarfeltet f. eks.: 1xPariserbøf og 1xFiskefrikadeller til os.
For ikke medlemmer af MX-5 klubben er prisen 148,- kr. pr. kuvert!
Skagen Havn har stillet et normalt lukket område ved Auktionshallen bag Skagen Fiskerestaurant til rådighed for samlet parkering for deltagerne - det er igen i år flot service fra Skagen Havn!
Dagen forventes afsluttet sidst på eftermiddagen, hvor man så kan nyde en is, en kop kaffe eller gå en tur rundt i byen - bilerne må blive på P-pladsen til kl. 18.00……
Turledere:: Ib Yderstræde, Lemvig og Poul Birk, Hald Ege
Ålbæk Havn - syd for Skagen
Begivenhedsdetaljer
Turen afvikles som en "normal" tur, hvor der også for chaufføren bliver tid til at se andet end vejen!
Der vil blive åbnet for tilmelding:
Søndag den 3. april 2022 - kl. 19.00