Firmanavn · adresse · Tlf. xx xx xx xx · info@mail.dk
Køreteknisk kursus på FDM Sjællandsringen den 7. maj 2022
Kategori: Klub arrangementerOprettet: 12-11-2021 af Lars MikkelsenFDM Sjællandsringen har tilbudt at afholde køreteknisk kursus for rene MX5 hold, hvor der i sagens natur er fokus på vore lette og baghjulstrunke biler.
Kurset afholdes den 7. maj 2022 fra 11.00 til 17.00. Med klubtilskud bliver egenbetalingen 800 kr. pr. deltager.
Præmissen er, at vi stiller med10 deltagere pr. hold og maksimalt 3 hold. Det er altså enten 10, 20 eller 30 deltagere, der kan komme med på kurset.
Omkring 1. februar 2022 sender jeg en opkrævning til deltagerne, og man er endelig tilmeldt, når jeg har modtaget betalingen, som skal ske på mobilepay.
Kurset er ”Sikker køreteknik trin 1” tilpasset MX5ére. Hvis interessen er der, udbyder jeg på et senere tidspunkt ”Udvidet køreteknik trin 2” og ”Avanceret køreteknik trin 3”. Sværhedsgraden øges fra trin til trin, og det er en forudsætning at have gennemført trin 1, for at komme på trin 2, samt at have gennemført trin 1 og 2, for at deltage på trin 3.
Begivenhedsdetaljer
Hvad sker der på kurset?
Kurset indledes med teori, efterfulgt af øvelser i egen bil. I teorilokalerne får du en gennemgang af:
· Trafiksikkerhed
· Holdninger til trafik
· Køretekniske grundprincipper
· Korrekt bremse- og styreteknikker
· Gennemgang af øvelserne, som skal trænes på banen
Under hele kurset på banen, har du radiokontakt med din erfarne instruktør,
der sørger for, at guide dig igennem manøvrerne på en sikker og lærerig måde.
Hver enkelt manøvre gennemkøres tilpas mange gange, så den bliver grundigt
indlært. Når det bliver alvor ude i trafikken, har du teknikken liggende på
rygraden, og du har det mentale overskud der gør, at du kan tackle situationen.
På køreteknik 1 består de praktiske manøvrer af kørsel på både almindelig asfalt og kørsel på glatbane. Nedenfor kan du se hvilke øvelser, du gennemfører.
Øvelser på almindelig asfalt
· Slalomkørsel
· Dobbelt undvigemanøvre
· Katastrofebremsning
· Kombineret bremse- og undvigemanøvre
Øvelser på glat vej
· Katastrofebremsning
· Kombineret bremse- og undvigemanøvre
· Opretning af forhjulsudskridning i glat sving
· Opretning af baghjulsudskridning i glat sving