Firmanavn · adresse · Tlf. xx xx xx xx · info@mail.dk
Limfjorden Vest
Kategori: Klub arrangementerOprettet: 13-02-2022 af Ole FriederichBegivenhedsdetaljer
Limfjorden Vest
Vi mødes kl. 0830 på Solbakken 35, 9240 Nibe til fælles morgenkaffe/Te med Rundstykker, Rugbrød pålæg, ost og morgenbasser. Klubben sponserer dette skønne sociale arrangement.
Efter tur briefing – afgang mod vest af snoede veje via Huul vandmølle til Halkjær Bredning & Naturcenter til Aggersund, hvor vi krydser Limfjorden og fortsætter via Attrup Havn til Øland, hvor vi gør klar til en udfordrende tur over Ulvedyb dæmningen til Gjøl.
Efter kort ophold på dæmningen og udsigt over Naturreservatet, fortsættes til Gjøl havn hvor der indtages frokost på Gjøl kro - opført 1901. En smukt placeret kro lige ud til havnen med en fantastisk udsigt over Limfjorden. Her indtages en frokost bestående af 3 stk. forskelligt Kro smørrebrød til specialpris. 95 kr. for medlemmer af MX-5 Club -og 135 kr. for ikke medlemmer.( Eksklusiv drikkevarer efter eget valg) Efter frokosten fortsættes via Vestbjerg, Hammer Bakke mod Ålborg, hvor turen afsluttes på Ålborg havnefront.
NB: Der er desværre sket det, at Gøl Kro er lukket med øjeblikkelig varsel. MEN det er lykkedes os af få et tilsvarende lækkert frokost arrangement igennem på Attrup Havn. CAFÉEN LIGGER LIGE PÅ Havnen. Vi har besøgt dem og den er meget tiltalende både indenfor og udenfor. Der er truffet aftale med havnefoged om parkering, så vi kan line up foran til foto session. CAFÉEN KVITTERER MED en øl eller vand til maden.
Indbetaling til frokost og morgenmad bedes foretaget senest 1. JUNI 2022
Indbetaling kan ske til klubbens MOBILE PAY 13894 eller Danske Bank 9570 12 79 52 89. Skriv "Limfjorden Vest" samt navn på indbetaler.
Pris for medlemmer for frokost og morgenmad 95 kr.
Pris for IKKE medlemmer for frokost og morgenmad 160 kr.
Lidt INFO om Ulvedybet
Ulvedybet ligger syd for A11 mellem Åbybro og Brovst og kan nås fra Gjøl eller fra Hammershøj. Både Ulvedybet og Gjøl Bredning kan ses fra dæmningen, hvor man kan parkere på flere holdepladser. Fra Bjerget, som er den lille bakke ved P-pladsen lige øst for dæmningen, er der en fin udsigt over området. Der er også et fugletårn i vestenden af dæmningen, hvor man kommer tæt på de rastende ænder og vadefugle der holder til i det lavvandede område i det sydvestligste hjørne af Ulvedybet. På østsiden af Ulvedybet er der et godt udsigtspunkt ved Gjølvej, hvor især vadefugle og ænder kan ses. Det er også muligt ad grusveje nord for Ulvedybet at komme ud til et pumpehus, hvor der er god udsigt over rørskoven. I vinterhalvåret har man en chance for at se blå kærhøg gå til overnatning. Oksholm Skov krydses af et par veje der fører fra A11 til Hammershøj.
Et gammelt sagn fortæller, at navnet "Ulvedybet" stammer fra dengang, da en heks lovede at udrydde sognets mange ulve. Hun tog sin fløjte og spillede. Alle ulve fulgte efter hende helt til fjordens kyst. Da red heksen på sit kosteskaft og fløj op i luften. Alle bæster, den ene efter den anden, hoppede efter hende, men faldt i vandet og druknede. Fra den dag hed stedet Ulvedybet. Imidlertid havde en ulvemor, der ammede sine unger i Ulveskoven ved Birkelse, ikke fulgt heksen. Derfor var der endnu en tid mange ulve på egnen.