Firmanavn · adresse · Tlf. xx xx xx xx · info@mail.dk
Efterårstur til Eifel i Tyskland 6 -10 september 2023
Kategori: Klub arrangementerOprettet: 08-12-2022 af Lars MikkelsenEifel er en lav vulkansk bjergkæde i det vestlige Tyskland. Området afgrænses af Mosel i syd, Rhinen i øst og den Belgiske grænse i vest. Her er masser af kuperet terræn med snoet asfalt, spændende småbyer, dybe søer, skove, vinslotte, borge, et meget udbygget stisystem for vandreture, Eifel nationalpark, og endelig huser området en af verdens mest kendte motorbaner nemlig Nürbugring.
I den lille by Wershofen ligger det godt 100 år gamle Landgasthaus Phal, som er familiedrevet i tredje generation. Familien er kommet med et godt tilbud, som inkluderer 4 overnatninger med morgenmad og 3-retters aftensmad. Her er et link til hotellet: https://landgasthaus-pfahl.de/
Pris pr person i enkeltværelse for 4 overnatninger og halvpension er 428 Euro.
Pris pr. person i dobbeltværelse for 4 overnatninger og halvpension 328 Euro.
Der skal betales et depositum på 1000 kr. pr. bil, som jeg opkræver omkring 1. juli 2023. Tilmelding regnes ikke for gyldig før depositum er indbetalt. Kort før turen returnerer jeg depositum og klubtilskud på 200 kr. pr. bil.
Vi bliver 16 biler på turen.
Landgasthaus Pfahl, Hauptstraße 76, 53520 Wershofen, Tyskland
Begivenhedsdetaljer
Her er turen i hovedpunkter
Onsdag den 6. september mødes vi på hotellet til lækker aftensmad kl. 19.00.
Torsdag den 7. september. Kulturtur ved Steen BC, som ikke er arrangeret endnu. Det kan fx været besøg på et vinslot, en byvandring, kirker, eller et besøg på en spændende borg. Fixpunkterne er morgenmad kl. 08.00 og aftensmad på hotellet kl. 19.00.
Fredag den 8. september. Svingtur heldags ved John Cady, som ikke er arrangeret endnu. Fixpunkterne er morgenmad kl. 08.00 og aftensmad på hotellet kl. 19.00.
Lørdag den 9. september. Fri leg, du bestemmer selv. Måske en bilfri dag, måske en vandretur, måske mere snoet asfalt, måske en tur på Nürburgring. Fixpunkterne er morgenmad kl. 08.00 og aftensmad på hotellet kl. 19.00.
Søndag den 10. september er der morgenmad fra kl. 7.30, hvorefter vi siger farvel og drager hjemad.
Kørsel ned til Eifel og hjem igen
Turen starter og slutter på Landgasthaus Phal. Du/I skal altså selv finde til Eifel og hjem igen. Afstand fra Kruså eller Puttgarden er omkring 650 km.