Firmanavn · adresse · Tlf. xx xx xx xx · info@mail.dk
Wedelslund Biltræf Grundlovsdag 5. juni 2023
Kategori: Klub arrangementerOprettet: 16-01-2023 af Henning Nørlund Christensen
Vi deltager igen i år ved biltræffet på Wedelslund Gods ved Galten Grundlovsdag, den 5. juni 2023. Biltræffet på Wedelslund er et af Danmarks største, hvor der de seneste år har deltaget mellem 1.500 og 2.000 biler.
Bemærk! Specielt for i år er det en "light" udgave af arrangementet. Deltagerne skal selv sørge for fortæring hele dagen. Der kan købes mad og drikke på Wedelslund.
HUSK praktisk tøj som passer til vejret. Vi skal være udenfor en stor del af dagen – også hvis det regner.
Arrangørerne af arrangementet på Wedelslund planlægger med samme koncept som tidligere år. Det vil sige at vi også i år mødes ved Galten for at køre samlet til Wedelslund Gods.
LINK til video fra tidligere år på Wedelslund
Som noget nyt regner arrangørerne på Wedelslund i år med at arrangere stumpemarked og sikkert flere fly. De har også planer om at prøve med en udstilling af ældre elbiler.
Pris for deltagelse pr. person
Medlemmer: kr. 0 (klubben giver tilskud til entre)
Ikke-medlemmer: kr. 100,
Betaling for deltagelse - senest den 1. maj 2023 (refunderes ikke ved senere afmelding):
Danske Bank 9570 12795289 eller Mobilepay: 13894 og mærk betaling Wedelslund.
Søringen - 8464 Galten
Begivenhedsdetaljer
- Vi mødes i Galten for at køre samlet til Wedellund. Det er væsentligt at ALLE møder i Galten, så vi ankommer i samlet trop.
- Efter ankomst til Wedelund, vil der være tid til at gå rundt på egen hånd i nogle timer.
- Frokost kan selv medbringes - eller købes på Wedelslund
- Efter frokost er planlagt en køretur i området på cirka 75 km (1½ time). Som noget specielt i år - kan man selv vælge om man vil køre med eller blive på Wedelslund. Dem som kører med - kan komme tilbage til Wedelslund igen.
- Hvis du ved at du ønsker at køre med kan du skrive "Køretur: Ja" som kommentar ved tilmelding
- Hvis du ved at du IKKE ønsker at køre med kan du skrive "Køretur: Nej" som kommentar ved tilmelding
- Hvis du ikke ønsker at tage stilling ved tilmelding kan du blot undlade at skrive kommentar.