Firmanavn · adresse · Tlf. xx xx xx xx · info@mail.dk
Svingtur Nordsjælland
Kategori: Klub arrangementerOprettet: 30-04-2023 af Jess MøllerEn dejlig køretur i det smukke Nordsjælland Vi skal ud på de mange små snoede landeveje, som vi skal dele med både cykelister, heste og andre løse genstande. Tempoet er derfor sat til normalt, men hvor der er mulighed for det, vil tempo blive kvikt. Vi tager campingstole med til når vi skal nyde vores medbragte kaffe/madpakke.
Vi glæder os til at vise Jer vores dejlige Nordsjælland. Kh Majken, Jess, Søs og Flemming.
Begivenhedsdetaljer
Turen starter i Hørsholm og ud i det dejlige Nordsjælland. Vi kører via Karlebo til Grønholt hvor vi gør vort første lille stop ved kirken. (toilet mulighed). Herefter kører vi ad krogede veje via Tikøb og videre gennem skoven til Gurre og videre ad små markveje til Hammermøllen i Hellebæk. Her holder vi kaffe / kage pause. Her findes også toiletter.
Vi fortsætter ad små veje via Havreholm og Esrum til Søborg kirke hvor vi igen gør et lille stop (toilet mulighed)).
Vi fortsætter igen gennem krogede veje over Græsted til Gilleleje havn hvor vi holder frokostpause.
Efter pausen kører vi ad kystvejen hele vejen til Tisvilde. Derefter går turen igennem det smukke Tibirke bakke og margueritruten langs Arresø med et lille stop ved Annisse kirke (toilet mulighed ). Vi fortsætter gennem Nødebo og Grib skov til Esrum sø / Fredensborg hvor vi afslutter turen ved Sørup Ishus/kaffestue.
Nøjagtig tur beskrivelse sendes til deltagerne efter tilmelding via mail.