Firmanavn · adresse · Tlf. xx xx xx xx · info@mail.dk
Kulturtur Holbæk og omegn
Kategori: Klub arrangementerOprettet: 08-11-2023 af Steen Bjerregaard ChristiansenEn køretur i det vestsjællandske med nogle nedslagspunkter i Holbæks historie. Vi skal bevæge os noget til fods, så turen er ikke velegnet til gangbesværede.
Turen starter og slutter ved Cirkle K, Landevejen 51, 4060 Kirke Såby, som ligger lige ved afkørsel 16 på Holbæk Motorvejen. Vi kører herfra til Holbæk, og udforsker byens historie med nedslag i nogle udvalgte punkter. På turen fortælles historien om Holbæk i 3 separate afsnit:
* Holbæks grundlæggelse og historien om Sortebrødreklosteret - og en lille rundtur ved de historiske bygninger omkring klosteret
* Bedre byggeskik - Holbæks kendte arkitekter og deres bygning fra før anden verdenskrig
* Halifax MZ793 (ZA-X) - historien om bombemaskinen, der blev skud ned 14. februar 1945 og de 7 unge mænd, der var ombord
Undervejs spiser vi vores medbragte mad på havnen i Holbæk - så husk madpakke og stol.
Samlet køretur er 75 km. i tre etaper, som afvikles i roligt tempo. Vi skal bevæge os et par kilometer til fods, opdelt i små etaper på op til 500 meter ad gangen - også gåturen afvikles i roligt tempo. Der er toilet ved Cirkle K tanken hvor vi starter og slutter.