Firmanavn · adresse · Tlf. xx xx xx xx · info@mail.dk
En eftermiddag med tuning og rullefelt
Kategori: Klub arrangementerOprettet: 11-03-2024 af Kim Nonbo PedersenBremer & Ree car service, som tidligere også var kendt som Copenhagen Sports Garage (CSG), inviterer til en eftermiddag med tuning og rullefelt. Bremer & Ree har et af landets bedste rullefelter, hvis ikke Danmarks bedste. Det anvendes f.eks. af Politiet i sager med vandvidskørsel, hvor visning på speedometer i politibilen i forbindelse med en eftersættelse skal omsættes til en juridisk holdbar minimums hastighed, som fartsynderen har kørt med. Endvidere har tuningsspecialisten Jørgen Agergaard, tidligere fabrikstuner for Peugeot, en afdeling, hvor han laver tuning af motorer bl.a. til 2 liters standardvogne. Denne afdeling er udvidet i forhold til efteråret 2021, hvor et lignende arrangement blev afholdt.
Begivenhedsdetaljer
Bremer & Ree er et generelt motorrenovering og tuningshus og er ikke specialiseret i MX-5, så aktiviteterne nedenfor vil være af generel natur. Bremer & Ree sælger således ikke tuningsdele til Mazda MX-5, men kan være behjælpelige med montage. Normalprisen i dag for at få rullet din bil er kr. 750 plus moms kr. så 250 kr. er ca. en fjerdel af normalprisen. Du får en udskrift fra feltet, som viser HK og moment på hjulene. Bremer & Ree har forudsat at der er mindst 10 biler tilmeldt for at gennemføre arrangementet. Vi håber at de fleste er interesserede i at få målt bilen på rullefeltet, men det er ikke et krav. Venligst angiv i kommentarfeltet om du er interesseret eller ej i dette ved tilmelding.
Programmet for dagen er følgende:
- Biler i udstillingshal og værksted bl.a. KTM GT2 raceren
- Generelt foredrag om tuning og fremvisning af tuningsdele ved Jørgen Agergaard
- Præsentation af Bremer & Ree rullefeltet og hvorfor det er specielt avanceret
- Få rullet din bil. Pris 250 kr. efter klubtilskud på kr. 100 (Jeg opkræver beløbet i ugen op til arrangementet)
- Kaffe og bilsnak