Firmanavn · adresse · Tlf. xx xx xx xx · info@mail.dk
Grillaften og badetur
Kategori: Klub arrangementerOprettet: 12-10-2018 af Ole StangBegivenhedsdetaljer
Grillaften på Færgelundens Motel & Kursuscenter i Frederikssund med mulighed for overnatning i enkelt- eller dobbeltværelse. Vi mødes hos Hanne og Ole på Lokesvej 11 i Frederikssund til en let frokost, som klubben sponserer. Derefter køres en timestid ad små nordsjællandske veje til Tisvildeleje, hvor der er mulighed for at få en dukkert og/eller en is i isboderne ved den store P-plads. Hjemturen går igen ad småveje til Færgelunden med ankomst ca. kl 16. Her er klubben vært ved kaffe og kage, hvorefter der bliver tændt op i grillen. Søndag kl. ca. 10 er der afgang til en lille rundtur i Hornsherred. Her køres sydpå til Selsø Slot, hvor man efter en lille gåtur fra P-pladsen selv kan betale for adgang til Slottet (kr. 60 som betales kontant eller med MobilePay - ingen kortbetaling). Vi kører videre sydvest på ad små veje og ender med besøg på Jægerspris Slot på egen regning. Indgang koster kr. 65 (de tager betaling med kort). Ved Jægerspris Slot kan man nyde parken, et besøg på cafeen eller et smut over vejen til Poulsens Ishus. Vi slutter af på P-pladsen ved Slottet.
Priser for overnatning i enkeltværelse: kr. 425,-, dobbeltværelse kr. 580,-. Morgenmad koster kr. 65,- pr. person.
Prisen for grillmenu er kr. 218,- pr. person uden drikkevarer. Drikkevarer må tilkøbes efter eget valg.
Alle afregner selv med Færgelunden for spisning og overnatning.
Tilmeld jer gerne med det samme, så vi kan se om det har nogen interesse. Og i kommentarfeltet må I meget gerne skrive, om I har lyst til at overnatte.
Vi glæder os til at se jer.
Hanne og Ole Stang