Firmanavn · adresse · Tlf. xx xx xx xx · info@mail.dk
Lemvig og omegn - Vestjyllands Smilehul
Kategori: Klub arrangementerOprettet: 28-10-2018 af Viggo GrønningTurbeskrivelse Lemvig og omegn – Vestjyllands Smilehul
Kl. 8,30
Vi starter med morgenkaffe m/rundstykker og kage på Torsvej 147, 7620 Lemvig. Pris 20 kr. Kan betales på mobile pay 30365417 eller kontant ved ankomst. Der er kaffe på kanden fra kl. 8,00. På Torsvej er der før start adgang til 2 toiletter!
Kl. 9,10
Briefing om turen.
Kl. 9,30 prc.
Turen starter. Vi kører igennem Nr. Nissum til Remmerstrand med udsigt til Oddesund broen. Herefter videre mod Paris og Rom. Videre mod Heldum Kirke. Herefter til Vejlby Klit og Vrist sommerhusområde. Så går turen ad den ”Vestjyske motorvej” mod
Thyborøn. Midt på tangen mellem Harboøre og Thyborøn, kommer vi forbi kemifabrikken Cheminova, eller som den hedder i dag FMC. Fabrikken blev i 2015 solgt af Århus Universitet til FMC, et amerikansk firma med 7000 ansatte på verdensplan. Vi
kommer bl.a. forbi Kystcentret der ligger i Thyborøn, tæt på Sea War Museum. https://www.kystcentret.dk/
Kl. ca 10,40
Vi ankommer til Sea War Museum, https://www.seawarmuseum.dk/. Her holder
vi pause i 30 min. Der er adgang til 3 alm. toiletter og 1 handicaptoilet. Der er ikke sat tid af til besøg inde på Sea War Museum!
Kl 11,10
Turen fortsætter tilbage ad samme ”motorvej” mod Lemvig. Vi slutter af med, nok den bedste udsigt over Lemvig når vi kører ad Søgårdevejen med Horn Sø på højre hånd, videre ad Strandvejen langs med Lem Vig . Vi ankommer til Restaurant Luna på havnen
i Lemvig,kl ca 11,45,
hvor vi skal nyde vores frokost.
https://www.restaurantluna.dk/
Til frokost er der to retter at vælge imellem. Stjerneskud eller pariserbøf incl 1 sodavand eller 1 øl eller 1 glas vin. Pris kr. 150 pr person. For at bestille hvad I vil spise går I ind på kalenderen på hjemmesiden og klikker på ”se arrangement”, derefter ned i bunden af siden og klikker på ”ændre min tilmelding”. I bunden af denne side er der et kommentarfelt. Her skriver I hvad I ønsker at spise og klikker på ”ændre min tilmelding”. I behøver ikke vælge drikkevarer. Det vælges når vi går til bords. Da vi gerne vil kunne afslutte planlægningen af turen, beder vi jer ændre tilmelding = bestille mad senest 12 april. I skal jo gøre det alligevel på et tidspunkt! Tak!
Kl 13,30 prc.
Afgang fra Restaurant Luna
Så skal vi besøge Hornvarefabrikken i Bøvlingbjerg https://hornvarefabrikken.dk/ . Den eneste af sin art i Danmark. Vi har også fået lov til at besøge Agnethe der er glaskunstner, og bor som nærmeste nabo til Hornvarefabrikken. http://www.maagaardglas.dk/dk/velkommen/Vi kører op ad Vesterbjerg som er et af de fire ”bjerge”
der fører ned til Lemvig og selvfølgelig også op derfra! To af dem har hårnålesving, Østerbjerg og Vesterbjerg. Vi følger de små veje, bl.a forbi Ferring Sø. Vi kommer til Bovbjerg/Ferring Kirke. Her holder
vi 20 min pause. Der er 2 toiletter ved Jens Søndergaard Museet, heraf 1 handicaptoilet. Der er også toilet bag kirken, men løst grus derom så ikke for kørestol!
Kl. 14,10
Vi kører stadigvæk mod Hornvarefabrikken i Bøvling. Igennem Fjaltring til Torsmindevej, hvor vi kan få et glimt af de hvide klitter, der ligger langs med vejen. På vejen kommer vi også forbi Høvsøre prøvestation for store vindmøller.
https://www.vindenergi.dtu.dk/test-centers/hoevsoere_dk
Vi ankommer så til Hornvarefabrikkens nye butik og værksted. Her deler vi os i to hold med 15 biler i hver. Hold. 1
kører videre til ”Den gamle Hornvarefabrik”. Her skal vi se hvordan en ske produceres af råhorn. Hold 2 bliver og parkerer ved Daglig Brugsen`s vareindlevering, og går over til Hornvarefabrikkens butik/værksted
+ Maagaard Glas, der som tidligere skrevet ligger som nærmeste nabo. Der kan formentlig også handles begge steder!
Efter ca ½ time ”bytter” vi. Der er ca. 350m mellem de to steder, så vi kører i vores
biler ved byttet. Der er toilet i både den nye butik og den gamle fabrik + i anlægget lige over for sidstnævnte! Vi har også fået lov til at låne toilet i forgangen til Daglig Brugsen, der jo som skrevet
ligger lige over for Hornvarefabrikkens nye butik. Entre til rundvisningen på Hornvarefabrikken betales af klubben.
Kl. 16,15
Så skulle begge hold gerne være færdige med vores besøg på Hornvarefabrikken og Maagaard Glas. Så er det vist kaffetid. Kaffen + kage serveres i Bøvlingbjerg Forsamlingshus. Der er 600 m fra den gamle fabrik, så herfra tager vi bilerne med. Der
er 250 m fra den nye butik, så de der har lyst til at gå, kan evt. gøre det.
Kl. ca. 16,30
Der serveres kaffe, blødt brød og lagkage i Bøvlingbjerg Forsamlingshus. Klubben betaler for dette!
Turen slutter her og vi tager afsked med hinanden for denne gang.
Køreplanen for hele turen, med tidspunkter, pauser og adresser på de steder vi holder, vil vi fremsende til alle deltagere 14 dage før turen afvikles. Der medfølger også de to ruter vi skal køre på dagen, ”Tur A Formiddag” på 102 km. og ”Tur B Eftermiddag” på 33 km. Så har I mulighed for at lægge dem på GPS hvis I vil!
MX5 hilsen
Ib og Viggo, Lemvig
Begivenhedsdetaljer
ÅBEN LINKET MED GOOGLE CHROME.