Firmanavn · adresse · Tlf. xx xx xx xx · info@mail.dk
Samsø med overnatning
Kategori: Klub arrangementerOprettet: 09-01-2023 af Ole StangBegivenhedsdetaljer
Fælles køretur fra Roskilde Havn til færgen i Kalundborg med afgang kl. 15:50 og ankomst i Ballen 17:20. Herfra køretur til Nordby, hvor vi får arrangeret fælles aftensmad på SamsoebyStage, hvor vi også har reserveret 2 overnatninger på alle 14 dobbeltværelser. Lørdag kører vi en rundtur på øen nordpå til Issehoved og herefter sydpå via Brattingsborg til Vesborg Fyr. Frokost indtages i Ballen, hvorfra der returneres til Nordby. Der reserveres plads til fælles pizzaaften i Laden i Nordborg i gangafstand fra vores B&B. Søndag håber vi, at det kan lykkes at få The Morgan Garage til at holde åbent, så de der har interesse kan beundre deres flotte samling af biler. Ellers er der fri leg på øen, og vi påregnes at returnere til Kalundborg med færgen kl 14:05 fra Ballen.
Prisen for et dobbeltværelse varierer fra 725 til 950 kr pr. nat afhængigt af værelsernes størrelse og beliggenhed. Ved tilmelding til turen bedes man i kommentarfeltet angive, hvilket værelsesnr. man ønsker. Værelsesnumrene fremgår af hjemmesiden på https://samsoebystage.dk. Tildelingen af værelser er efter princippet "først til mølle". Morgenmad koster kr. 90 pr. person pr. dag og prisen for aftensmaden om fredagen vil senere blive meddelt. Deltagerne bedes selv reservere og betale færgebilletter på Molslinjens hjemmeside, og der er mulighed for en væsentlig rabat, hvis man reserverer en pensionistbillet.
Tilmelding til arrangementet forudsætter betaling af et depositum på kr. 1000 pr. bil, som skal betales til klubbens kasse senest ved tilmeldingsfristen 11. april 2023. Depositum og klubbens tilskud på kr. 250 pr. bil tilbagebetales umiddelbart inden afgang. Klubbens konto er 9570 12795289 eller Mobilepay 13894.