Firmanavn · adresse · Tlf. xx xx xx xx · info@mail.dk
Aflyst - Kursus i professionel pleje af din MX5
Kategori: Klub arrangementerOprettet: 02-12-2023 af Lars MikkelsenJeg har indgået en aftale om et heldags bilplejekursus hos Bilvask.nu, Rugvænget 21B, 2630 Taastrup.
Vi afholdte i 2020 et tilsvarende kursus, hvor Bert villigt stillede sin MX5 til rådighed for vask og polering – Og i løbet af dagen blev hans fine NB bare endnu flottere – Hvis du som kursusdeltager har en MX5, som trænger til en gang kærlighed, så giv mig endelig besked.
Kurset inkluderer fronthjelme og alt udstyr, maskiner, puder, klude, produkter – så du får mulighed for at afprøve, prøve, øve og forsøge dig, og ikke mindst få rettet eventuelle fejl under kyndig vejledning, så du fremadrettet har både viden og håndelag, når du kaster dig over din egen bil - Husk i den forbindelse, at klubben har en polermaskine, du kan låne.
Vores klub giver et tilskud, så prisen er nede på 850 kr. pr. deltager. Jeg opkræver beløbet i løbet af september måned 2024.
Alle deltagere får en lille gave med hjem.
Endelig bliver deltagerne oprettet som fremtidige rabatkunder hos bilvask.nu, så man i fremtiden får 10% når man handler hos dem.
Der er en deltagerbegrænsning på 10 deltagere på kurset Hvis flere end 10 ønsker at deltage, aftaler jeg nogle flere kursusdage. Meld dig derfor gerne på venteliste, hvis kurset er fuldt booket. Kurset kræver deltagelse af 10 kursister.
Link til Bilvask.nu: https://www.bilvask.nu/
Rugvænget 21B, 2630 Taastrup
Begivenhedsdetaljer
Program for dagen
Bilvask, hvordan vasker man sin bil helt ren uden at ridse lakken.
Hvad er en claybar, hvorfor bruger man den, hvordan bruger man den, og hvad gør det for en polering om man claybarer eller ej.
Poleringsmaskiner - Hvilke typer er der, hvordan virker de. ’
Polering og poleringsteknikker - Hvordan gør man - Step by Step. Dybe ridser, overflade ridser, vaskeridser - alt kan fjernes. Vi opdeles i hold og hvert hold får en fronthjelm som vi arbejde på. Undervisningen er opbygget som fortæl - prøv selv - fortæl - prøv selv!
Bilvoks og Lakforsegling - Hvordan virker de, hvorfor virker de, hvordan påføres de - hvordan sikrer man optimal holdbarhed.
Kalechepleje på hhv. stofkalecher og vinylkalecher.
Lidt om pleje af interiør af plast og læder.
Kurset inkluderer en håndmad og sodavand til middag, og jeg får Eva til at bage kage til kaffen.