Firmanavn · adresse · Tlf. xx xx xx xx · info@mail.dk
Skagenturen 2025
Kategori: Klub arrangementerOprettet: 09-11-2024 af Poul Birk
“Skagen turen 2025”
- JUBILÆUMSTUR - så er det 10. gang at turen er opslået…
Mødested:
P-pladsen på Ålbæk Havn (syd for Skagen). Her er der toilet.
Mødetidspunkt:
lørdag den 9. august 2025
kl. 8.45
Afgang: Kl. 9.00
Slut: sidst på eftermiddagen
Fortæring: Medbring kaffe og kage.
Frokost på SKAGEN HOTEL i Skagen.
Efter udkørsel fra Ålbæk gennem Måstrup Mose, forbi Mosbjerg og på små smalle veje mod smukke Tornby Bjerg (udsigt til Rubjerg Knude, Hirtshals Havn og Tannis Bugt) - derefter syd for Tornby på kurverige veje mod sommerbyen, Lønstrup - mod stop ved Rubjerg Knude Fyr (Fyret - som blev flyttet af “Murer Kjeld”) - kaffepausen holdes her - toilet.
Efter kaffepausen går turens anden del syd om Hjørring, bl.a. gennem kuperede og kurverige veje ved Ilbro, Ugilt, og naturskønne Katsig Bakker -Tolne Bakker, kort stop ved smukke "Tolne Skovpavillon" - videre igennem Ålbæk og over den flade Hulsig Hede, og turen slutter på P-pladsen ved “FF” - "Fiskernes Fiskeindustri" på Skagen Havn, Havnevagtvej 7, 9990 Skagen.
Bilerne må parkeres under og ved siden af firmaets flotte administrationsbygning.
Turen afsluttes med en lidt sen samlet frokost på "SKAGEN HOTEL" - kl. ca. 14.30
Turens frokost er i 2025 ændret til:
SMØRREBRØDS-BUFFET….
Skagen Hotel leverer en smagsoplevelse i særklasse med deres smørrebrødsbuffet! De små, delikate smørrebrød er ikke blot smukke at se på, men også en fryd for smagsløgene. Med et bredt udvalg, hvor både klassikere og små overraskelser får plads, er der noget for enhver smag. (prøvespist af Poul Birk i marts./2025)....
Skriv antal til "Smørrebrøds-Buffet" under bemærkninger ved tilmelding.
Det kan anbefales at tage en eller flere overnatninger i forbindelse med SKAGENTUREN..
Der er mange muligheder for værelser, hvis der bestilles i god tid
- bl.a. på Airbnb fra 600,- kr.
- og hotelsøgemaskiner…f. eks. “HOTEL HVIDEKLIT” i Bunken fra 879,- kr…
Begivenhedsdetaljer
Der åbnes for tilmelding: Søndag den 9. marts 2025 - kl. 19.00
Turledere:
Martin Stig, Århus
Poul Birk, Hald Ege