Firmanavn · adresse · Tlf. xx xx xx xx · info@mail.dk
Mission: Danske Dæk på Skånsk Asfalt
Kategori: Klub arrangementerOprettet: 25-10-2025 af Asger René GyldmarkNu skal Skåne indtages!
Frivillige deltagere til specialenhed søges!
En mindre eliteenhed af små, hurtige og uhyggeligt agile køretøjer vil til næste år lægge dækgummi, røg fra afbrændt højoktan og støj fra hidsige forbrændingsmotorer ud over det Skånske landskab! Svensken vil ikke fatte hvad der har ramt dem!
Utilgivelig højt tempo, smidige ratbevægelser og udnyttelse af landevejenes snoede forløb er nøglefaktorer i at sikre missionens succes!
Den enkelte frivillige stiller med fuldt funktionsdygtigt og kampklart køretøj. Da der vil være fare for at falde i fjende hænder anbefales det at have afklaret sine testamentariske forhold og eventuelt at have sagt farvel til sine kære!
Begivenhedsdetaljer
Landsætning og oprettelse af brohoved syd for Malmö. Missionsstart er sat til: Zulutid 0900
Felt rationer indtages på et strategisk nøje udvalgt tidspunkt og lokation! Medbring egnede bivuak redskaber samt feltrationer til eget brug.
Der vil opstå mulighed for at plyndre, hærge og afbrænde en mindre café!
Det afsluttende mål er at uskadeliggøre et større benzin og diesel depot - så deltagere med detonations erfaring foretrækkes!
Efter vel overstået raid vil enheden foretage en taktisk tilbagetrækning via Øresundsbroen. Tidspunkt for missionens afslutning er sat til: Zulutid 1700!
