- Galleri forside
- 2024
- 2023
- 2022
- 2021
- 2020
- 2019
Brorfelde-Havnsø-Isværkstedet ved Kongsøre
Søndag den 15. juli havde Peter Torkelund sat os stævne på P-pladsen ved Brorfelde Observatoriet syd for Holbæk. Vejret var til at begynde med overskyet men rimelig lunt – det kom til at ændre sig undervejs. Vi fik samlet 20 biler til start og Dennis Schafroth fik sat sit roterende røde blink i gang, da han endnu en gang stillede sig til rådighed som slutkører i kolonnen. Peter ledte os vestpå ad de små veje forbi de to meget smukke godser Torbenfeldt og Aggersvold og solen kom frem.
Når man har en lokalkendt som turarrangør så ved man, at man ikke skal komme for sent til Havnsø Havn om lørdagen, hvor der er loppemarked og derfor rift om parkeringspladserne. Men vi ankom til vores frokostpause lidt over 11, og der var lige netop plads til vores 20 biler og plads på cafeen og ved de opstillede borde og bænke, hvor vi kunne nyde den medbragte mad.
Efter frokost, hvor der var god tid til socialt samvær og den sædvanlige udveksling af røverhistorier, gik turen op i bjergene med et kort fotostop ved Udsigten. Og nu begyndte solen rigtig at varme, så vi sluttede på 32 grader i skyggen. Det var derfor kærkomment med en is eller to på Isværkstedet på Sandskredsvej og socialt samvær over endnu en kop kaffe.
Alt i alt en veltilrettelagt og vellykket tur – tak til Peter Torkelund.
Ole Stang
Tak til Peter for at arrange en super tur i Odsherred på en varm lørdag. Vi var 20 biler og jeg fik æren at være "laterne rouge" med mit røde blink. Ingen problemer med kolonnekørsel eller navigation, og vi nåede frem til Havnsø Havn kl 11:10 hvor der var plads til os alle. Vi kørte videre over bjergene til en kort pause med foto-ops ved Cafe Udsigten. Vi fortsatte videre af små veje til Isværkstedet hvor vi nød en kølende is.
Jeg har lavet GPX af ruten, hvis andre har lyst til at køre den.
Cheers,
:-Dennis
Åben sportsvogn