- Galleri forside
- 2024
- 2023
- 2022
- 2021
- 2020
- 2019
Månedstur Vestsjælland og Røsnæs
Så blev det atter tid til en svingtur på Sjælland søndag den 3. oktober. Vejrudsigten så ikke alt for lovende ud – men vi slap da for styrtregn, og der var heldigvis tørvejrspauser, hvor vi alle kunne køre med åben kaleche. Vejrudsigten afholdt da heldigvis ikke hverken sjællændere eller vores jyske gæster fra at møde talstærkt op ved Mørkøv Hallen – alle i godt humør.
Jørn Guldhammer bød velkommen og ridsede den forestående tur op for os. Vi skulle ad nogen rigtige MX5-veje syd for hovedvejen mod Kalundborg. Vejen gik over Stids Mølle, hvor vi tidligere har drukket kaffe og spist kage på en anden svingtur. Vi kom gennem skovområdet mellem Åmosen og Skarresø. Senere krydsede vi op nord for hovedvejen og fortsatte ad meget små og bakkede veje ved Kalundborg Golfklub. Sikke en rutchebanetur!
Frokosten blev indtaget i læ for den kraftige blæst ved foden af Røsnæs Fyr. Og da var vi kommet så langt hjemmefra, at der kun i perioder var telefondækning. Det gav visse udfordringer med Mobilepay betaling af kaffe på Fyrcafeen. Men værtsparret var meget forstående. Herfra gik det ind over Kalundborg og op til Havnsø, hvor der var køer på vejen, og det var ikke bilkøer. Så blev det atter tid til lidt bjergkørsel i Veddinge Bakker, hvor udsigten over Sejrøbugten kunne nydes. Herfra gik det ud på Tuse Næs for at slutte af i Holbæk Lystbådehavn med kaffe og kringle.
Der skal lyde en stor tak til Jørn Guldhammer for en vellykket tur, og vi håber ikke det bliver sidste gang, han laver en tur i klubben.
Ole Stang
Åben sportsvogn